Brødrene Møller. Historien om et konservativt dynasti (2007)

Dette er historien om brødrene Aksel og Poul Møller, to af Det Konservative Folkepartis absolut største profilerne gennem årene.

Gennem fire årtier var Aksel og Poul Møller to af de konservatives allerstørste skikkelser. I 30´erne kæmpede de mod totalitære kræfter i Konservativ Ungdom - siden tegnede de begge moderpartiet på Christiansborg og slog sig fastsom to af de mest blændende talere, dansk politik nogensinde har set.

Brødrene Møller fortæller om ætsende magtkampe i partiet, som aldrig tidligere er beskrevet. For Aksel og Poul var politik imidlertid så ædel en sag, at de begge på karrierens top bukkede fysisk under. Dels for de mægtige krav, de pålagde sig selv. Dels for de bitre personopgør, som til alle tider har foregået bag de konservatives lukkede døre.

Desuden er bogen historien om et af Christiansborg mest markante dynastier. Bogen beskriver udenrigsminister Per Stig Møllers komplekse personlige og politiske fundament, skabt gennem arven fra faren, Poul Møller, men også fra moren, Lis Møller - den mest indædte forsvarer for de socialt svages rettigheder, som partiet nogensinde har haft i folketingsgruppen.

Frem for alt fortæller bogen om Det Konservative Folkeparti i det 20. århundrede. Oplevet gennem en familie, der kæmpede med liv og sjæl for en social og ideologisk konservatisme - men som til sidst mistede grebet om et parti, der i stedet knyttede sig til Venstre og efterhånden udviklede sig til et ideologisk farveløst parti.

Hækkerup (2003)

Per Hækkerup hører til Socialdemokratiets største profiler gennem tiderne, selvom han aldrig nåede helt til tops, men måtte tage til takke med rollen som den evige to’er, selvom ambitionerne bestemt var til at besætte lederposten. Biografien om ham går tæt på og bag om myten om den karismatiske politiker, der trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer.

Hækkerup fortæller om en personlighed, for hvem politik var hans et og alt og altopslugende interesse. Han havde også et ubestrideligt politisk talent og bestred talrige topposter i politik lige fra sin tid som DSU-formand i 40′erne til han døde med støvlerne på som minister uden portefølje i 1979. Per Hækkerups storhedstid var perioden som udenrigsminister 1962-66, hvor han stærkt engageret og med høj cigarføring - i flere forskellige henseender - kæmpede for at sætte Danmark på verdenskortet. Hans udenrigspolitik var præget af hans stærke antikommunisme, men også af de visioner om global solidaritet, han havde haft siden sin ungdom og som gjorde ham meget engageret i FN-politikken og i udviklingen af dansk u-landsbistand.

Meget kendt blev han dog også for sin periode som socialdemokratisk gruppeformand under “det røde kabinet” fra 1966-68, hvor han så det som sin opgave at begrænse indflydelsen for samarbejdspartneren SF - og om muligt ødelægge denne farlige rival til det socialdemokrati, som han livet igennem havde en urokkelig loyalitet over for. Som gruppeformand blev Hækkerup kendt for sine “stokkemetoder” - et andet udtryk for at kræve benhård disciplin af sine gruppefæller. Perioden blev også præget af et stigende modsætningsforhold til hans store rival Jens Otto Krag, som var ham taktisk overlegen og derfor aldrig for alvor tillod Hækkerup at nærme sig posten som partileder.

Hækkerup fortæller også historien om den sprudlende politiker Per Hækkerup, som meget sjældent snød sig selv for en nat i festligt lag, og som langt hen ad vejen mestrede både det og de hårde politiske forhandlinger, som han var en mester i. Karakteristisk er det, at Hækkerups eftermæle er blevet domineret af en skrøne om, at han i en whisky-brandert forærede det givtige Ekofisk-oliefelt til nordmændene. Bogen dokumenterer, at historien ikke har noget på sig, men den viser også, at Hækkerups livsførelse på mange måder var den største trussel mod hans ønske om at fremstå som en seriøs politiker, der havde viljen til at nå de højeste poster i politik, og hvis til tider noget brutale facon var med til at skaffe ham mange fjender undervejs.

Velkommen til en lykkelig rejse. På rejse med H.C. Andersen 1873 (1998)

Bogen tager udgangspunkt i H.C. Andersens sidste udlandsrejse, rejsen til Schweiz i foråret og sommeren 1873 og de oplevelser, han havde undervejs med sin unge ven og rejseledsager, litteraten Nicolaj Bøgh (1843-1905). Begge rejsedeltagere skrev dagbog undervejs og sendte talrige breve hjem om deres oplevelser, som bogen på den baggrund tegneret nærbillede af.

Desuden beskriver bogen, hvilken betydning H.C. Andersens mange rejser havde for ham personligt og litterært og fortæller om hans venskab med Nicolaj Bøgh, som hørte til en gruppe af unge forfattere og litterater, som H.C. Andersen omgikkes en del i sine senere år og bl.a. inviterede med på nogle af sine rejser.

Nicolaj Bøgh blev sammen med redaktør C.St.A. Bille indsat som litterær eksekutor i H.C. Andersens testamente og de to stod i fællesskab, ikke længe efter Andersens død, for den store udgivelse af “Breve fra H.C. Andersen” og “Breve til H.C. Andersen” (1877-78). 

Man har et standpunkt… Taler og artikler af Jens Otto Krag (1997)

Nikolaj Bøgh har redigeret og kommenteret dette store udvalg af Jens Otto Krags taler og artikler, som tilsammen tegner et portræt af en mangesidet politisk begavelse, som har præget efterkrigstidens Danmark grundlæggende på en lang række forskellige områder.

Bogen følger Krag fra han som ung handelsminister i Hans Hedtofts første regering arbejder med håndteringen af vareknapheden kort efter besættelsen, over opbygningen af den socialdemokratiske velfærdsstat, som Krag var en af arkitekterne bag til arbejdet for det EF-medlemskab, som for eftertiden er kommet til at stå som Krags betydeligste politiske bedrift.

Til slut rummer bogen nogle prøver på den brederede skribentvirksomhed, som hørte til de musiske sider, Krag gerne ville udleve efter sin frivillige afgang som statsminister, men som i det store og hele endte som en skuffelse og en trist afslutning på en stor politisk karriere.

Bogen har forord af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen.