Om Nikolaj Bøgh

Jeg er 42 år og har boet på Frederiksberg de sidste 15 år. Jeg er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og rådgiver i dag virksomheder og interesseorganisationer om politik og kommunikation. Tidligere har jeg arbejdet som presserådgiver i Socialministeriet, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og projektleder på Mandag Morgen. Desuden har jeg været ekstern lektor i politisk kommunikation. Ved siden af mit arbejde har jeg skrevet bøger om politisk historie, bl.a. ”Brødrene Møller” om brødrene Aksel og Poul Møller, som er nøglepersoner i det, man har kaldt for Frederiksberg-konservatismen. Når jeg er konservativ, er det fordi jeg ikke kan lade være med at stille spørgsmålstegn ved det, jeg ser i verden omkring mig. Kernen i konservatisme er hele tiden at diskutere og tage stilling til sin omverden og på baggrund af kvalificerede overvejelser ændre, hvad der ikke fungerer.

Jeg mener for eksempel, der er noget galt, når vi i dag ikke kan give samfundets svageste tilstrækkelig hjælp, fordi omfordelingen af skatten gør, at de fleste af os modtager nogle velfærdsydelser, vi egentlig ikke har behov for. At være konservativ handler om at have socialt sindelag forstået på den måde, at man ser ud over sig selv og sine egne behov og i stedet gør noget for de mennesker, der ikke har samme ressourcer til at klare sig selv. Teologen K.E Løgstrup har engang skrevet, at ” den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. At være konservativ er at forpligte sig til at tage et ansvar for andre. Det bygger på en grundlæggende forståelse af, at vi i kraft af vores nationalitet og kulturelle baggrund indgår i et fællesskab, som binder os sammen på trods af individuelle forskelligheder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste debatindlæg

  • 27.Aug.2011
    DFs mindreværdskompleks

    Hvorfor vil Dansk Folkeparti "stjæle" dets identitet fra andre partier og hellere...

Gå til seneste debat indlæg